Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor kan læses de typiske spørgsmål, som vi får fra vores Bygherrer…

 

1. Er jeg forpligtet til at vælge 1 af de 3 tilbud jeg modtager?

Alle tilbud du modtager er uforpligtende.
Du forpligter dig derimod til at være seriøs omkring din opgave. Dvs. at du seriøst overvejer at få udført opgaven og ikke kun er interesseret i et få et tilbud uden reelt at få opgaven udført. Vi forventer derfor, at hvis du finder det rette match mellem dig og en håndværker, er du interesseret i at indgå et samarbejde omkring opgaven.

2. Koster det ekstra at benytte en håndværker gennem BYGGESTART?

Alle håndværkere tilknyttet BYGGESTART betaler et mindre gebyr for at få muligheden for at byde på din opgave. Beløbet er så beskedent, at det ikke påvirker håndværkerens prissætning. Du betaler således ikke ekstra for at finde en håndværker gennem BYGGESTART.
Oftest vil du opleve, at du får opdaterede markedspriser, da opgaven er lagt i udbud til 3 konkurrerende håndværkere. Prisen vil således være konkurrencedygtig, men det er IKKE 25-50% billigere, blot fordi du har fundet håndværkeren via Internettet!

3. Kan jeg drage BYGGESTART ansvarlig for eventuelt dårligt udført håndværk?

BYGGESTART fungerer udelukkende som uvildig formidler mellem dig og håndværkere. Det er dig som selvstændig og myndig person, der alene er ansvarlig for den aftale, som du indgår med en håndværker. Vi forventer således, at du selv kan stille dig kritisk over for de håndværkere, der bliver formidlet dig.
Løbende evaluerer vi samtlige håndværkere tilknyttet BYGGESTART. Modtager vi en kritisk tilbagemelding, undersøger vi sagen nærmere og udarbejder en konklusion. Viser sagen sig at være under al kritik, ekskluderes håndværkeren med øjeblikkelig virkning. Alle oplevelser opføres i vores Karakterbog.
Vi opfordrer dig derfor til altid at give os feedback på dine oplevelser – positive som negative. Du er altid velkommen til at ringe herind på 7026 6626 eller benytte det evalueringsskema, der emailes til dig.

4. Hvorfor får jeg ikke flere end 3 tilbud?

3 tilbud er et godt fundament for at få en god indsigt i prisniveau samt hvem, der kan løse din opgave – og hvordan.
De håndværkere, der afgiver tilbud til dig, bruger en hel del tid på først at ringe dig op, aftale tid for møde, besigtige opgaven, udarbejde og sende tilbud samt opfølgning af tilbuddet. Af respekt for den tid de benytter for at give dig en god oplevelse, vil det ikke være fair, hvis de derefter skulle konkurrere med 5 eller flere andre. Du bruger også en del tid på at tale med dem, invitere, forklare mv.
3 tilbud er derfor det rette antal for både dig og håndværkeren.

5. Hvordan evaluerer jeg min oplevelse med den håndværker, jeg har benyttet?

Hos BYGGESTART har vi Karakterbogen. Karakterbogen er vores bog, som vi hele tiden fylder med alle former for ris og ros. Hver eneste håndværker tilknyttet BYGGESTART har deres egen ”side”, hvor de får anmærkninger – positive som negative.
Vi opfordrer alle til at dele deres oplevelse med os. Inde på din konto ligger et evalueringsskema omhandlende på din specifikke opgave. Vi opfordrer dig til at udfylde den hver gang. Således får vi det mest retvisende billede af samtlige håndværkere tilknyttet BYGGESTART.
Du er i øvrigt altid velkommen til at ringe ind til BYGGESTARTS serviceafdeling på 7026 6626. Vi tager meget gerne imod din oplevelse og sørger for at evalueringskemaet bliver udfyldt og sat ind i Karakterbogen.

6. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får mine 3 tilbud?

Efter at vi har screenet din opgave og ringet dig op for evt. uddybende spørgsmål vedrørende din opgave, sender vi denne ud til 3 håndværkere. Ifølge aftale med os har håndværkeren maks. 3 arbejdsdage til at kontakte dig vedrørende din opgave.
4 arbejdsdage efter udsendelsen modtager du en SMS og en email, der hører ind til, om du er blevet kontaktet af 3 håndværkere. Er du ikke blevet kontaktet af alle 3 mhp. tilbudsgivning kan du via den udsendte email eller SMS bede om genudsendelse. Du er naturligvis altid velkommen til at ringe herind, hvis du ikke er tryg ved SMS eller email. Således gør vi alt for at sikre dig 3 tilbud.

7. Garanterer BYGGESTART for de håndværkere, som de formidler ud til mig?

BYGGESTART er alene en uvildig formidler mellem dig og håndværkerne.
Når en ny håndværker melder sig ind hos BYGGESTART, kender vi naturligvis ikke hans virksomhed. Løbende evaluerer vi alle de håndværkere, der er tilknyttet BYGGESTART. Modtager vi information omkring dårligt udført håndværk, undersøger vi sagen. De, der ikke lever op til en forventet standard for godt udført håndværk, bliver ekskluderet. Således hindrer vi en gentagelse.
Men vi er ikke bedre end den information, vi får ind fra Jer, hvorfor vi kraftigt opfordrer alle til at give os en tilbagemelding. Således kan vi holde Karakterbogen ajour og sikre at eventuelle dårlige oplevelser ikke gentager sig.

8. Hvordan matcher I min opgave ud til håndværkerne?

I vores samtale med dig omkring din opgave, hører vi ind til hvilke kompetencer, der skal til for løse din opgave. Dernæst sender vi opgaven ud til de håndværkere, der har kompetencerne til at varetage netop din opgave.
Hos BYGGESTART har vi udarbejdet et meget detaljeret kompetenceskema, der kortlægger håndværkerens kompetencer. Vi kender til alle de opgaver, håndværkeren er mest motiveret til at varetage samt indenfor hvilke geografiske områder, han er villig til at aftage opgaver inden for.
Således sikrer vi dig og håndværkeren de mest optimale betingelser for en god aftaleindgåelse. Håndværkeren er motiveret til opgaven – og du er klar på at indgå en aftale!

9. Hvad er ”Den rigtige pris”?!

Der er ikke noget, der hedder ”Den rigtige pris”. Der er noget, der hedder ”Den rigtige pris for dig”. Den rigtige pris er betinget af dine præferencer for tid, kvalitet, finish, pris, kemien ml. dig og håndværkeren, mv. Derfor anbefaler vi altid at indhente alle 3 tilbud ind. Således kan du få et fornuftigt grundlag for at træffe det, for dig, rigtige valg!

10. Hvad hvis jeg bare skal bruge en pris til banken?

Ved større entrepriser, der kræver lånefinansiering, kan BYGGESTART formidle en START-PAKKE, der for et meget beskedent beløb kan hjælpe dig med et prisoverslag med eller uden skitser, som du kan gå i banken med. Ring til BYGGESTART og hør mere omkring dette på 7026 6626.